Advent

Så fik vi slået dørene op. Og det er altid så hyggeligt at komme i gang igen. Vi har jo gået i lang tid og gjort klar. Dels med træerne men også med julestuen. Men i år er en lille smule anderledes. Corona har gjort sit indtog, så vi har flyttet gløggserveringen udendørs og dækket op til at sidde udendørs. Og vi har spritflasker overalt. Men det var rigtigt rart at komme i gang. Som om Coronarestriktioner ikke var nok, så fik vi ikke vores rødgraner hjem i tide til åbningen. Men det har folk været rigtigt søde til at forstå. Så mundbind, sprit og restriktioner til trods, så står vi bare klar til at tage imod jer igen i år.  

Næste weekend er det første søndag i advent. Som jeg har skrevet før, så er der mange traditioner forbundet med julen. En af dem er, at mange rigtigt gerne vil have et juletræ i haven inden første søndag i advent. Hvilket får mig til at tænke lidt over, hvad advent egentligt betyder.  

Fjerde søndag før juledag begynder adventstiden. Advent kommer af det latinske ”Adventus Domini”, som betyder Herrens komme. Så advent er en forventning og forberedelse til julen, hvor det er Gud selv, ”Herren”, som kommer til verden gennem Jesus’ fødsel. 

Adventstraditioner handler om at glæde sig til og få forventningen til julen til at stige. Hver søndag tænder vi et lys i adventskransen, indtil de alle 4 brænder. Ligesom kalenderlys og kalendergaver hjælper adventskransen med at tælle ned til jul. Adventskransen 

Der er fire lys og fire adventssøndage. Traditionen siger, at vi må tænde ét og kun ét nyt lys hver adventssøndag. (det var min mor så ligeglad med – se om lidt) - Lyset skal nemlig brede sig langsomt, så vi kan tage os tid til at vente og glæde os.   

Men da jeg var barn, så var advent ikke noget, som vi gjorde det store ud ad. Min mor havde godt nok en eller anden form af adventsstage. Men hun ville ikke have noget med at brænde et lys ned ad gangen, hun synes det var en uskik at have lys i forskellige størrelser i stagen, så de blev skam alle brændt ned på en gang – og så erstattet af andre, når de var brændt ned. Nu til dags, så er der også adventsgaver, det var der dælme heller ikke noget af, da jeg var barn. Men jeg havde mine fine broderede pakkejulekalender, som jeg glædede mig helt vildt til at åbne hver dag. Men den tradition er næsten overtaget af adventsgaver, da de er lidt større. 

Men vi er klar til advent. I kan købe gran til selv at lave adventskransen. Lys til kransen. Bånd og en masse andet pynt. Vi har også forslag til alternative adventskranse, som kan bruges år efter år. Og hvis I – ligesom min dejlige mor – ikke kan have, at lysene brænder uens ned – så følger I bare hendes eksempel. Og hvis I – ligesom i min barndom – ikke har lyst til at gøre noget ud af advent, så har vi faktisk også nogle broderede pakkejulekalendere til salg, så folk i min generation kan føle sig tilbage til barndommen. 

Husk – I kan bare kontakte os, hvis I er interesseret i noget, eller vil have et nærmere kig. 

Fun fact

Adventstidens farve er lilla, fordi det symboliserer bod og beredelse. Før i tiden fastede man som forberedelse til julen. At undvære noget godt i en tid skulle styrke længslen efter, at højtiden begyndte og samle opmærksomheden om julens åndelige indhold. Farven lilla bruges også i fastetiden før påske. 

Adventskransens historie 

Traditionen med adventskrans kom til Danmark fra Tyskland, hvor man kender til adventskranse tilbage i 1800-tallet. 

Skikken blev for alvor udbredt i Sønderjylland under besættelsen 1940-1945, hvor kransen blev pyntet med røde og hvide bånd som symbol på danskhed. 

Fra Sønderjylland spredte traditionen sig op igennem 1950’erne til resten af landet. Først til hjemmene og herfra videre til kirken

 

Kilde: folkekirken.dk 

Pyntegrønt

Vi danskere er vilde med at hive naturen ind i stuen i november, december. Vi laver dekorationer af gran og kogler. Vi laver kranse med gran og blød enebær. Vi krydrer nogen gange med lidt buxbom og hønsefod. Og da rød og grøn er julens farver, så er vi også ret vilde med kristtjørn med de røde bær.   Jeg læste en bog, om en engelsk journalist, som kom til Danmark, og som satte sig for at lære danske skikke og finde ud af, hvorfor vi var verdens lykkeligst folk (som vi var på det tidspunkt). Og ingen tvivl om, at meget af det skyldes danskernes regler og traditioner og ikke mindst vores hygge. Men da det blev november og hendes nye danske nabo kom med – som hun skriver – en kurv fuld af skovbund, stod den engelske dame og vidste overhovedet ikke, hvad hun skulle stille op. Hun var bestemt ikke vant til at hive naturen ind i stuen. Men det er vi danskere, og vi elsker det. Så nu er det tiden til pyntegrønt, som vi bruger til dekorationer både inde og ude.  

 

Hvis I nogen gange er kørt forbi en plantage med grantræer, og har synes at nogen af dem ser noget pillede ud, så er de højst sandsynligt brugt til pyntegrønt. Noget af det mest populære gran til pyntegrønt, det er Normannsgran. Normannsgranen er kendt for at være bred om bagen. Det er ikke noget smalt træ. Så hvis et træ ser ud til at blive en lille smule for bredt (for så kan det ikke sælges, da folk efterspørger smalle træer), så kan man regulere det. I ved alle, hvordan vi forventer at en grangren ser ud. Den er sådan lidt trekantet, hvor de længste grene/skud er inde ved træet, og skuddene bliver smallere og smallere jo længere man kommer ud af grenen, for til sidst at ende i en enkelt skud, som peger lige frem, hvor de andre stikker ud til siden. Håber I forstod det. Men hvis træet er blevet lidt for bredt, så kan man regulere det ved at klippe netop det yderste fremadstikkende skud. Det gør, at træet ikke bliver så bredt. Men hvis det nu ikke bliver solgt, så kan man ikke anvende det til pyntegrønt, fordi netop det skud er klippet af. Så det er ikke helt let. Det er ikke alle grene, som kvalificere sig som pyntegrønt.  

Når vi så har fået lokaliseret og klippet de grene, som kan bruges. Så skal de finklippes. Det vil sige, at vi klipper dem i mindre stykker, så der er lettere at have med at gøre, og klipper de grimme og tykke grene fra. Så skal de op på vægten. Vi sælger et kilos bundter. Når vi har samlet et kilo gran, så skal de bundtes. I et agrerat, der lignet et V, isætter vi en ståltråd med løkker for enden. Så lægger vi alle grene ned i holderen med ståltråden. Og så skal vi have fat i et instrument, som har en krog forenden og et gevind indvendigt. Så fanger vi de 2 løkker med krogen, hiver, så gevindet gør, at ståltråden snor sig. Og det gør vi til bundtet er fast. Og så er vi klar. Vi sørger altid for at de grene, som vi bruger, de bliver klippet så sent som muligt, så de kan holde sig friske længere. 

Så nu er vi klar til at yde vores del til, at den danske natur kan komme ind i de danske stuer. Normannsgran, Nobilisgran, blød enebær, hønsefod, buxbom og kristtjørn står klar – så bare kom forbi.

Fun fact

Nordmannsgranen er det foretrukne juletræ mange steder i Europa på grund af udseendet og den gode holdbarhed. På latin hedder nordmannsgran Abies nordmanniana og tilhører slægten ædelgran. Nobilis kaldes også sølvgran, fordi træet har nærmest sølvfarvede nåle – en mellemting mellem blågrå og blågrøn.

Juletræer

Det er dejligt med en juletræsplantage. Det er lidt ligesom at have sin egen skov. Så jeg behøver ikke at gå så langt, når jeg har lyst til at komme ud og få lidt luft under vingerne og samtidigt indsnuse den dejlige duft af harpiks og gran.

Der er juletræer i alle størrelser, og det tiltrækker masser af dyreliv. En dag jeg gik inde blandt de helt store træer, så stod jeg pludselig ved siden af et rådyr. Det er ikke til at sige, hvem der blev mest forskrækket.

Juletræerne forundrer mig. De har helt deres eget liv, deres egen personlighed og deres egen stil. Nogen har travlt, skyder i vejret, har langt mellem grenene og gør sig vældigt godt med lametta. Nogen har ikke helt så travlt. De vokser langsommere, og bliver til gengæld lidt bredere og kan have plads til utroligt mange kugler på træet. De er lige som mennesker. De er dem, som står stunke og ranke. Der der dem, som er lidt bøjede. Der er dem, som er lidt brede om bagen. Der er dem, som har lidt skoliose. Der er dem med flere toppe. Der er dem, hvor der er kamp om at være topgren. Det er sjovt at følge. Så det er bare at komme op og se. Der er helt sikkert et juletræ til enhver smag.

Fun facts

Nordmannsgranen er en ædelgran og har bløde nåle og holder sig længe. Oversiden af nålene er mørkegrøn og skinnende blank, Nordmannsgranen er det foretrukne juletræ mange steder.

Rødgranen har korte nåle på ca. 1-2 centimeter. De er grønne og stikker med deres spidse ender. Nålene falder lettere af end på nobilis og nordmannsgran – men rødgran har en fantastisk duft af jul og er for mange det eneste rigtige træ.

25/10 - 20

Jul i Coronatider

Der er ikke noget, som er så fuldt af traditioner som højtiderne. Påskeæg, påskeharen, påskefrokost. Og intet er mere traditionsbundet end julen. Julen er hjerternes og familiens fest, og den er fuld af traditioner. Man er sammen med familien. Man spiser – med nogle få regionale variationer – i samlet flok, flæskesteg, and, hvide og brune kartofler, rødkål og surt – og så risalamanden med kirsebærsovs. Juletræet købes ofte samme sted, træet pyntes med ting – både nye men ikke mindst det gamle, huset pyntes op. Man glæder sig i flere måneder og forbereder den største familiehygge af alle.

Sådan skulle det også være i år – og så kom Corona og rykkede rundt på alle de planer, som man har gået og haft i så lang tid. Faktisk helt fra sidste år. Især hvis det netop i år, var din tur til at holde jul.

Hos os er der også en usikkerhed om, hvad Corona kommer til at betyde. For det er utroligt vigtigt, at det at købe juletræ hos os, det er forbundet med netop hygge og traditioner. For vi har jo i mange år kørt som en familievirksomhed, så vi ved, hvad det betyder. Men netop omtanken for familien betyder jo mere, så vi retter ind for at følge Coronarestriktioner.

Vi har bla udvidet vores åbningstider – nu også på visse hverdage, så vi kan blive spredt ud. Men du er velkommen allerede nu, til at komme og finde det træ, som du gerne vil have og mærke det af og så hente det, når det bliver aktuelt.

Forretningerne er allerede begyndt at pynte op til jul. Det er vi også. Og i vores lille julebutik har vi altid bestræbt os på – ikke at have metervarer – men have noget specielt og ikke særligt mange ting af hver. I år har vi rigtigt mange flotte kugler og andet pynt til træet. Vores juletræer må jo gerne tage sig fint ud J Vi har masser af værtindegave og gaveideer, også til forkælelse af dig selv. Er du lige flyttet hjemmefra, så har vi fine gamle ting til din bolig. Vi har smykker og en del fede solbriller (det bliver jo sommer igen) Vi vil løbende komme billeder på vores Facebookside, så du kan nærstudere hjemmefra, så hvis du allerede nu falder over noget, som du gerne vil have, så kontakt os – så finder vi ud af det. Du er også velkommen til at kontake os, hvis du gerne vil komme og kigge.

Fun fact

Julen er for mange danskere lig med et juletræ fyldt med pynt. Vidste du, at dannebrogsflaget, juletrommen og -trompeten stammer fra en tid med krig og ødelæggelse, der førte til en stærk nationalfølelse? Eller at nissen oprindeligt var lige så ond, som den var god?

Idéen om at bringe et grantræ ind i stuen for at pynte det stammer oprindeligt fra Tyskland. Men i slutningen af det 18. århundrede bredte idéen sig til andre lande, og det første juletræ i Danmark stod i stuen hos statsembedsmanden Martin Lehmann i København i 1811. Juletræets oprindelse smittede af på farverne i pynten, der derfor blev holstenske med rød, hvid og blå.

Dengang var julepynten på træet ofte spiselig med blandt andet konfekt, frugt og honningkager. Men fra midten af 1800-tallet blev der tilføjet en masse pynt til juletræerne i de danske hjem; blandt andet topstjernen, trommer, kræmmerhuse og uindpakkede gaver. Senere kom flag, julekugler, julehjerter samt elektriske lys til, og gaverne blev nu lagt under træet.

Omkring år 1914 blev det pyntede juletræ almindeligt at have i de danske hjem i juletiden.

Kilde: Kristendom.dk

22/10 - 20 Nu er det snart jul

Hvem husker ikke sin barndoms jul? Forventnings glæde op til juleaften. Julebag. Julekonfekt. Hygge i trygge rammer. Duften af appelsin med nelliker, som prydede vinduet i et rødt fint bånd. Hele hjemmet pyntet op med julepynt, som havde så meget historie, og som man forbandt med noget helt specielt. Og ikke mindst juletræet. Juletræet med sin pynt. Åhh ja. Når juletræet blev købt og stillet op. Når julepynten kom ned fra loftet. Når man tog de forskellige stykker ned og tænkte meget nøje over, hvor de skulle hænge. Så skulle stjernen på - og så var det ellers bare at vente på juleaften. Juleaften med besøg af familien. Med dejlig mad. Med ris a la mande og mandelgaver.

Jeg husker, når jeg stod udenfor døren i min farmors 2 værelses lejlighed, hvor alle møbler var flyttet rundt for at få plads til hele famlien. Juletræet stod i stuen. Dørene var lukket. Og vi ventede bare på at døren blev lukket op. Og så blev den lukket op - og der blev hele julens glæde og forventning bare indfriet. Så mange af ens barndoms minder er forbundet med julen.

Og det er lige præcis det, som vi har forsøgt at genskabe her på gården. Det skal være hyggeligt at komme op og gå rundt og finde sit juletræ. Det skal være en oplevelse, som man husker. Vi har en julebutik med både nyt og gammelt julepynt - og ideer til specielle julegaver. Vi har en julestue, som er hyggeligt pyntet op i Matadorstil, hvor kreative sjæle har kreeret hjemmestrik og nisser og syltet så det er en lyst.

Vi vil i løbet af december opdatere jer lidt om, hvordan vi forbereder os til juletræssalget, lidt fun facts, og så ikke mindst billeder af både træer, butik og julestue. Har I allerede nu kastet jeres kærlighed på noget - så kontakt os. Hvis I køber juletræ, så byder vi på et glas gløgg og lidt godt til børnene.

OBS - vi er selvfølgelig opmærksomme på de gældende Coronaregler, og forholder os dertil.

Julestue

Fun fact

Vidste du ..........

At en Normannsgran på 2 meter indeholder ca 200.000 nåle

Historien om gløgg

Gløgg blev først kaldt "glødet vin" (først skrevet "gløgg"), og den havde et betydeligt lavere alkoholindhold end nutidens gløgg. Snarest mindede gløggen fra det 19 århundrede om den glühwein, som serveres i det tysksprogede område. Da man opdagede, at karamelliseret sukker forbedrede smagen, opstod den stærke gløgg. Man anbragte nemlig sukkeret på et net over gløggen, antændte alkoholdampene og lod flammen smelte sukkeret ned i gløggen. Man blev dog hurtigt opmærksom på, at metoden halverer alkoholindholdet i gløggen, så den bruges ikke meget længere. Samtidigt med at alkoholprocenten steg, tilsatte man mere krydderi, og ret beset har dagens gløgg ikke meget til fælles med den oprindelige, glødede vin. (kilde Wikipedia)